Kvik navigationspanel til populære busrejser, flyrejser og kør selv ferier

Stettin Jylland Prag Jylland Teplice Jylland Berlin Jylland Wellness  Jylland Mr Jet flybilletter

DFDS Norge

Stettin Sjælland Prag Sjælland Teplice Sjælland Berlin Sjælland Wellness  Sjælland Mr Jet pakkerejser DFDS England Kør selv inspiration

NYHEDER NETOP NU ! Oktoberfest i Stettin med BJØRN TIDMAND, se mere her      -      Sommerferietilbud TEPLICE inkl 1/2 pens og udflugter se mere her

 


 

 

LÆS OG VIND !
DenTour nyhedsbrev

Blandt alle modtagere af DenTour nyhedsbrevet trækkes hver måned lod om rejsegavekort som du kan bruge på vores rejser til Stettin, Barlinek og Gorzow i Polen. Berlin i Tyskland. Prag eller Teplice i Tjekkiet. 

At gøre opmærksom på sine tilbud er en nødvendig onde, i stedet for annoncekroner vil vi hellere bruge kræfterne på at udsende vore tilbud og nyheder på mail 1 - 2 gange pr måned. De sparede annoncekroner bruger vi på konkurrencer blandt modtagerne af nyhedsbrevet. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.    




 

 

Busrejser til Warszawa

Rundrejse Poznan - Warszawa - Poznan 6 dage / 5 nætter kun 2.900 Dkr

På denne tur starter vi med en overnatning i Polens gamle hovedstad Poznan inden vi kører videre mod det nye Polens hovedstad Warszawa.

1. dag ankommer vi til Poznan sidst på eftermiddagen. Vi skal bo på det centralt beliggende hotel Rzymski. Om aftenen er der tid til at gå lidt på opdagelse i den smukke gamle by Poznan. Hotel Rzymski ligger blot nogle få hundrede meter fra byens torv.

2. dag efter morgenmaden sætter vi kursen mod Warszawa hvor vi forventer at ankomme først på eftermiddagen til vores centralt beliggende hotel IBIS. Der er tid om aftenen til at gå på opdagelse i Warszawa, hotellet ligger meget centralt.

3. dag arrangerer vi byrundtur med lokal guide så vi lige får slået på plads hvor vi er henne og får nogle råd og tips om hvad der er værd at kigge nærmere på under vores ophold i Warszawa.

4. dag har vi et tilbud om besøg på Wilanow slottet, for de der hellere vil tilbringe tiden i centrum er dette naturligvis også en mulighed.

5. dag efter morgenmaden sætter vi kursen tilbage mod Poznan og hotel Rzymski, vi ankommer først på eftermiddagen så der bliver lidt mere tid til at kigge nærme på Poznan. For interesserede vil bussen køre en byrundtur i Poznan, for de der hellere vil det er tiden på egen hånd.

6. dage efter morgenmaden går turen tilbage mod Danmark hvor vi skal med færgen fra Rostock klokken 17.00  

 

Warszawa er Polens hovedstad med ca. 1,8 million indbyggere. Byen er beliggende ved Polens vigtigste vandvej Wisla floden , der forbinder de fleste af de store polske industrielle og økonomiske centre. Warszawa er en stor by hvis areal dækker næsten 500 km2.

Warszawa blev grundlagt i 1300 tallet , der eksisterede godt nok en mindre koloni allerede i 900 tallet. Fra 1413 var Warszawa hovedstad og i 1500 tallet blev byen hjemsted for parlamentet. I 1611 havde kong Zygmunt III flyttet hele det kongelige hof fra Krakow og Wawel slottet til Warszawa.

Under den sidste konges regeringstid ( 1764 - 1795 ) blomstrede Warszawa op og mange af de største og flotteste paladser stammer fra denne periode , sommerpaladset i Lazienki parken er bl.a. fra denne periode.

Derefter kom tiden med Polens delinger og byens udvikling blev da sat i stå , under hertugdømme tiden starten af 1800 tallet blev der dog sat lidt gang i udviklingen.

I slutningen af 1800 tallet begyndte det derimod at gå stærkt med udviklingen hvilket hovedsageligt skyldtes den industrielle udvikling og efter 1918 blev Warszawa så hovedstad for i den nyoprettede Polske stat.

Under 2den verdenskrig blev ikke mindre end 87 % af Warszawa lagt i ruiner , men allerede få dage efter befrielsen begynder man i januar 1945 genopbygningen af den ødelagte hovedstad.

Stare Miasto , den gamle by. Denne del af Warszawa blev i 1980 optaget på Unesco listen over verdens kulturarv. Den smukt restaurerede bydel er i dag et af indbegreberne af Warszawa ( den anden er kulturpaladset ) og et tegn på polakkernes ildhu i forbindelse med genopbygningen af deres smadrede hovedstad. 

Kulturpaladset , med fare for at blive modsagt nævner jeg dette under seværdigheder . Det er en af de bygninger man ikke kan undgå at få øje på , selvom mange polakker håbede at det var sådan. Det er den højeste bygning i Warszawa og var en gave fra Sovjetunionen til det Polske folk. Kulturpaladset blev opført i årene 1952 - 1955 og bygningen er 234 meter høj med 44 etager. Fra 30 etage er der en flot udsigt ud over Warszawa. 

Kongeslottet , den første sten til kongeslottet blev lagt i 1200 tallet , men dagens kongeslot er en kopi som blev færdig i 1974 , byggeriet blev betalt af indsamlede midler. Det oprindelige slot blev fuldstændigt ødelagt af tyskerne under 2den verdenskrig.

Skt. Johannes domkirken , blev under 2den verdenskrig fuldstændigt ødelagt men stod færdig genopbygget i 1956. Monumentet i højre kirkeskib for Stanislaw Malachowski er udført af Bertel Thorvaldsen.

Bymuseet på det gamle torv hvor du kan danne dig et indtryk af de enorme ødelæggelser der ramte Warszawa under 2den verdenskrig.

Lazienkiparken hvor du bl.a. kan se det kendte Chopin monument der blev sprængt i luften af tyskerne under 2den verdenskrig. I 1958 stod monumentet igen på sin gamle plads. Omkring monumentet er der ofte koncerter.

Skt Stanislaw Kostka kirken er også en af de ting som du bør se under et ophold i polens hovedstad. Jerzy Popieluszko talte kommunisterne så meget imod at han i 1984 blev myrdet af sikkerhedspolitiet. Kirken er et meget søgt sted især på årsdagen for Popieluszko´s død den 19 oktober.

Wilanow slottet er en anden ting som du bør opleve. Det store slot blev i 1677 erhvervet af kong Sobieski III. Efter polens deling og under 2den verdenskrig forfaldt slottet mere og mere indtil det restaureret og i 1965 genåbnet i oprindelig form.

 

 

 

 

DenTour Rejser
9560 Hadsund
Rejsegaranti nr 1954

70 20 36 16
man-tor 10.00-17.00
fredag 10.00-16.00
lørdag 10.00-12.00
info@dentourrejser.dk

 

 

DenTour Rejser  www.dentourrejser.dk    70 20 36 16
Telefontider :
Mandag - torsdag 10.00-17.30, fredag 10.00-14.00, lørdag 10.00 - 12.00 

mail: info@dentourrejser.dk

Rejsegarantifonden nummer 1954

 

Links til andre af vores rejserelaterede websites : tandlæge i Polen