Krakows offentlige transportsystem betjenes af busser og
sporvogne der kører mellem ca. 05.00 og 23.00.
Billetter koster ca. 2,50 zloty pr stk. inden for
bygrænsen. Skal du køre lidt længere tid eller skifte undervejs så kan du
købe en timebillet til 3,50 zloty.
Det allerbedste er at købe dagsbilletter til ca. 10
zloty eller ugebilletter til ca. 25 zloty.
Uanset hvad du vælger skal du være opmærksom på at du
skal købe billetter inden du stiger ind i de offentlige transportmidler ,
normalt kan du købe billetter i de tobakskiosker der ligger i nærheden af
stoppestederne.
Billetter skal stemples inden rejsen påbegyndes.
Taxi
Taxier er der , som overalt i Østeuropa , rigeligt af. Taxier finder du ved
taxi holdepladser eller du prajer en taxi på gaden. Prøv så vidt muligt at
få fat i de taxier der har et firmanavn på siden eller på taget , så er
chancen for at blive snydt mindst. Prøv så vidt muligt at få chaufføren til
at sige hvor meget turen vil koste inden du starter.