Der er flere forsikringsselskaber der
tilbyder rejseforsikringer.
DenTour rejser tilbyder som service at
tegne rejseforsikringer, efter ønske, for vore kunder.
En af de største udbydere af
rejseforsikringer
er Europæiske rejseforsikring.
På de underliggende sider kan du se
nærmere om de forskellige rejseforsikringer.
Andre forsikringsselskaber som f.eks If
forsikring tilbyder årsrejseforsikringer noget billigere og det er så
også inklusive afbestillingsforsikring.
If forsikring tilbyder yderligere rabat
hvis du selv foretager bestillingen af forsikringen på nettet.
Det er naturligvis op til dig selv om du
ønsker at tegne rejseforsikring(er). Det er dog anbefalelsesværdigt at
du gør dette såfremt du ikke er dækket af en eksisterende forsikring,
i nogle tilfælde dækker f.eks din indboforsikring forskellige former
for rejseforsikring.
Se mere om afbestillingsforsikring
her
Se mere om årsrejseforsikring
her
Se mere om årsrejseforsikring
inklusive afbestillingsforsikring her
Generelt om forsikringer kan siges
følgende (du skal dog læse din forsikring igennem når du skal ud at
rejse, der er meget stor forskel på hvordan den enkelte forsikring
dækker), nedenstående er generelle forhold.
Hvis du skal på ferie til Færøerne,
Grønland, EU lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz er du
dækket af den offentlige sygesikring, populært kaldet det gule
sygesikringsbevis.
Dette dækker udgifter til læge og
hospitalsophold i forbindelse med akut opstået sygdom eller
tilskadekomst. Det dækker ligeledes lægeordineret medicin,
hospitalsophold, behandling og eventuel operation på et normalt
hospital.
Du skal være opmærksom på at den
offentlige sygesikring ikke dækker udgifter i forbindelse med
hjemtransport, dette skal du selv sørge for at få dækket ind ved at
tegne en supplerende rejseforsikring.
Det skal her også lige bemærkes at den
offentlige sygesikring ikke dækker hvis det er nødvendigt at
afbestille din rejse i forbindelse med sygdom, her skal du ligeledes
tegne en supplerende afbestillingsforsikring eller en rejseforsikring
med indbygget afbestillingsforsikring.
Bliver du syg før du skal ud at rejse
skal du være ekstra forsigtig, det er ikke i alle tilfælde hverken
offentlige sygesikring ej heller en privat rejseforsikring dækker, her
skal du sørge for at undersøge dette i det enkelte konkrete tilfælde.
Husk gerne at få noget på skrift så du ikke står tilbage med
mundtlige tilsagn hvis noget skulle gå galt.