Byens
grundlægger er grev Adolf IV av Schauenburg, og han var klar over den gunstige
beliggenhed ved vandet fra allerførste færd. Allerede omkring år 1233 byggede
han ”Holstenstadt tom Kyle” på en halvø i fjorden, i dag kendt som
”Lille Kiel”. Købstadsrettighederne fulgte i året 1242. Den stormsikre og
naturligt dybe inderhavn, blev hurtigt et af de vigtigste centrer for handel i
Østersøen. Naturligt nok i skarp konkurrence med Lübeck, og Kiel var da også
hansaby i over 200 år.
Fra
det 14. århundrede gjorde adelen Kiel til stedet for et kapitalmarked med
betydning for hele området fra Skagen til Elben, ved det årlige “Kieler
Umschlag”. Det er en blanding af folkefest, middelalderritualer, der knytter
sig til lykkelige pantelånere og knap så heldige skyldnere.
Byen
fik et ganske tydeligt opsving med universitetet, der var opkaldt efter hertug
Christian Albrecht. Det blev grundlagt i 1665 og har siden påvirket byens
intellektuelle klima i væsentlig grad. Fyrsteslægten Gottorp dominerede og på
slottet i Kiel fødtes også den senere russiske tsar Peter III.
Byen
blev styret delvis af Tyskland/Preussen og af Danmark. Det danske riges første
jernbanelinie blev bygget mellem Kiel og Altona (Hamborg) - og åbnede i 1844,
tre år før forbindelsen mellem København og Roskilde.
I
1848 var Kiel skueplads for det såkaldte oprør i Schleswig-Holstein, et forsøg
på at løsrive de to hertugdømmer fra Danmark. Dette skete som bekendt
først i 1864, efter krigen mellem Danmark og Preussen. Straks efter blev
Kiel preussisk marinehavn i 1865 og det blev derfor meget afhængig af den
politiske udvikling i det nye Tyskland, der blev grundlagt i 1871. Etter marinen
kom værfterne og med dem kom arbejderne.
Det
fik byen til at vokse fra sin status som provinsby til storby. Allerede omkring
1900 havde Kiel over 100.000 indbyggere. Indtil 1918 steg antallet til 300.000,
derefter faldt det kraftigt igen, fortirs marinen blev kraftig beskåret.
Handelslivet gik i stå og mange rejste fra byen. Få andre storbyer i Tyskland
har haft sådan nogle svingninger i indbyggertallet som Kiel.
I
slutningen af 1. verdenskrig i 1918 havde revolutionen i Tyskland sit tændingspunkt
med matrosoprøret i Kiel. Det førte kort efter til afslutningen av kejserriget
og til oprettelsen af det første tyske demokrati, Weimar-republikken.
Da
nazisterne kom til, blev byen i stor grad et sted for våbenproduktion og
marinen kom tilbage som den vigtigste arbejdsgiver i byen. Det betød dog også,
at de allieredes bombefly ofte sendte fly på bombetogt over byen. Efter over 90
bombeangreb i løbet af krigen, lå tre-fjerdedele af byen i grus.
Derfor
ventede der Kiels indbyggere en stor opgave med at genskabe byen. Som hovedstad
for delstaten og som vidensby med universitetet som drivkraft, er det dog
lykkedes at få masser af liv i Kiel.
